Fakta om Spiseforstyrelser

Hvad er spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der starter som en overlevelsesstrategi. Den udvikler sig til en livsstilssygdom , der bliver den eneste måde personen kan overskue at leve sit liv på.

På det ydre plan er personen forstyrret i sit forhold til at spise. Til mad, krop og vægt, i en grad, så det styrer og forstyrrer personens almindelige liv.

På det indre plan er det en psykisk tilstand af nervøsitet og kaos. Den opstår, når livet bliver for svært på et følelsesmæssigt plan og for uoverskueligt på et mentalt plan.

De generelle træk

Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor der fokuseres meget på mad. Anoreksi og bulimi er de to mest kendte spiseforstyrrelser. Overspisning er i de sidste 10 år blevet anerkendt som en spiseforstyrrelse og ortoreksi er senest kommet til og kaldes den fjerde spiseforstyrrelse.

Anoreksi (mangel på begær) og bulimi (spiseanfald fulgt af vægtregulerende adfærd) minder på nogle måder om hinanden. Men er i virkeligheden to meget forskellige sygdomme. Bulimi starter ofte på samme måde som anoreksi med at gå på slankekur og tabe sig. Taber du meget hurtigt 5 kg eller mere, mener genforskere, at det kan aktivere de prædisponerede medfødte gener for spiseforstyrrelser, som vi kan bære i vores arvemasse.

Fejlernærring

Hvad enten det er anoreksi eller bulimi, bliver kroppen fejlernæret og de fleste sulter sig i perioder. Ved anoreksi spises der meget lidt og vægttabet begynder. Er det bulimi, ser vi at enkelte måltider springes over, for derefter at opgive den sultne tilstand. Spise sig overmæt og kaste maden op eller vægtregulere på anden måde. Pr. definition er forskellen på anoreksi og bulimi de spiseanfald, én med bulimi får. Det får én med anoreksi ikke.

Ved diagnosen anoreksi vejer kroppen mindst 15% under normalvægten (f.eks. 45 kg i stedet for 60 kg).. Ved bulimi ses ofte en vægt omkring de normale grænseværdier, som kan variere i perioder. 

Ortoreksi er ved første syn den helt rigtige måde at leve og spise på. Livsstilen bliver med tiden angst- og tvangspræget og livet ændret fra at leve til at overleve.

Psykologisk og følelsesmæssigt er en spiseforstyrrelse meget tvangspræget og lidelsesfuld. En følelse af utilstrækkelighed og en higen efter at være “perfekt” tynd, i et forsøg på at tilpasse sig andres forventning og opnå anerkendelse. Den bagved liggende forestilling er, at du ikke tror på, at du er go’ nok, som du er. Det er derfor du behøver at lave dig/din krop om.

Diagnoselisten ICD 10 inddeler spiseforstyrrelser i syv forskellige former:

Atypiske spiseforstyrrelser: Anoreksi og bulimi har nogle ganske bestemte kriterier. Hvis disse kriterier ikke opfyldes, kan diagnosen være Atypisk Anoreksi eller Atypisk Bulimi.

BED – Binge Eating Disorder eller tvangsspisning eller overspisning falder i dette diagnosesystem ind under atypiske spiseforstyrrelser. Det samme gør ortoreksi.

Der er flere fælles træk:

• Stærk frygt for fedme og vægtstigning
• At mange tanker kredser om mad og kalorier
• Perfektionistiske idealer vedr. krop, udseende, vægt, karakter
• Store humørsvingninger
• Koncentrationsbesvær
• Grundlæggende et sensitivt sind
• Psykosocial opstået sorg
• Oplevelsen af at kampen er forgæves
• Behandling af spiseforstyrrelser
  

Professionel fysisk og psykisk hjælp er nødvendig for at komme ud af en spiseforstyrrelse.

Jeg har erfaring for, at der er brug for samme type behandlingsindsats til de forskellige typer af spiseforstyrrelser. Nemlig en tværfaglig terapeutisk indsats hvor der støttes fysisk, psykisk, kropsligt og socialt.

Det er en god idé at få kostvejledning hos ernæringsterapeuten, som kan hjælpe med at ændre skæve spisevaner og finde en kost, personen kan lide og har brug for. Det sker bl.a. ved at undervise i, hvordan kosten og kosttilskud (vitaminer og mineraler) stabiliserer celler, hormoner, søvn og kroppens genopbygning.

Anoreksi

Dette gælder både for Anoreksi, Bulimi, Ortoreksi og overspisning, at en spiseforstyrrelse rammer både piger og drenge, ofte i alderen 12 – 24 år.

Anoreksia Nervosa

Sygdommen er karakteriseret ved:

• Vægttab, som personen selv fremkalder ved at undgå ‘fed’ mad, motionere meget, indtage medicin eller ved selvdestruktiv opkastning.
• Stærk frygt for fedme og vægtstigning.
• At mange tanker kredser igen og igen om træning, mad og kalorier.
• At personen laver mange regler for, hvad der må spises, og hvor meget der skal motioneres.
• At personen sætter sig et lavt mål for, hvad vægten må vise.
• Hormonforstyrrelser med manglende menstruationer og store humørsvingninger.
  

Hvorfor får man anoreksi?

Man kender ikke den præcise årsag til anoreksi. En af de faktorer, der betyder noget, er de kulturelle forhold, idet sygdommen fortrinsvis optræder i den vestlige del af verden.

Det moderne slanke kvindelige skønhedsideal, puberteten, dødsfald i nærmeste familie eller tab af en god veninde er andre faktorer, der kan spille ind.

Der er særlig risiko for, at modeller, balletdansere og elite-idrætsudøvere rammes af nervøs spisevægring, fordi det forventes, at de er særligt slanke. De er samtidig underlagt et højt præstationspres

Hvad er Bulimi?

Denne spiseforstyrrelse kan udleves på mange forskellige måder. Bulimi er normal spisning eller overspisning, med vægtregulerende adfærd. Overspisningen kan være mange portioner mad i løbet af døgnet, hvor nogle af dem, eller de fleste -kastes op.

Ved Bulimi springes også måltider over, personen bliver sulten og derfor kommer der naturligt en voldsom trang til at spise. Dette resulterer i uhæmmet spiseanfald med efterfølgende opkastninger.

Tanker om mad

Tankerne ustandselig omkring mad. Der spises mange gange om dagen og nogle gange kastes maden op. De er ofte specielle fødevare der spises, når det skal holdes inde i maven og andre madvare der spises, når planen er at de skal kastes op. Det forbudte mad og det tilladte mad. Generelt er der mange tanker omkring egen vægt, frygten for at blive for tyk og måder,
hvorpå det kan lykkes at tabe sig f.eks. ved at:

• Motionere meget
• Faste
• Tage medicin
• Kaste op
• Andre vægtregulerende adfærd

Lidelsen starter ofte med en skrap slankekur. Det kan også begynde med anoreksi, som så udvikler sig til bulimi. Mange med denne lidelse går ikke til læge, men lever et parallelt liv i hemmelighed. Derfor er det svært at få et reelt tal på, hvor mange mennesker, der har sygdommen. Det skønnes, at 2 – 3 % af alle kvinder får bulimi. Sygdommen er mest almindelig hos teenagepiger og unge kvinder. Drenge får oftere bulimi end anoreksi.

Hvad er overspisning, tvangsspisning og BED ?

Ovenstående er måske tre ord for det samme eller bare tre tilstande der har mange fællestræk.

Binge Eating Disorder (BED)

• Er diagnosemæssigt en endnu ikke helt velafgrænset sygdom.
• Binge betyder orgie. Karakteristisk for patienter med BED er episoder (orgier)
• med tvangsmæssig overspisning. Ledsaget af en følelse af kontroltab, men uden umiddelbar efterfølgende vægtregulering.

De centrale problemer er kampen mod den tvangsmæssige overspisning og en ofte betydelig overvægt.

Sygdommen kan starte med overspisning episoder i 17-20 års alderen og resultere i fedme fra slut 20’erne.

Personerne kan have kæmpet med slankekure og overvægt siden barndommen.

De forsøger ofte selv at bekæmpe overvægten gennem mange år, før de søger egentlig terapeutisk behandling.

Mange får alvorlige selvværdsudfordringer fordi der er en kulturel fordømmelse af overvægt og manglende kontrol. Det derfor en lidelse der kan medføre en stor oplevelse af social fordømmelse fra andre.

En del der ser sig selv som overspisere er i klinisk forstand bulimikere med anden vægtregulerende adfærd end opkast. Det at have overspisninger gør nemlig ikke en til overspiser, hvis man kompenserer, så vægten ikke stiger voldsomt.

Hvad er ortoreksi?

Ortoreksi er i Danmark endnu ikke en ’anerkendt’ spiseforstyrrelse og har ikke diagnosekriterier. Lidelsen minder meget om anoreksi. I ortoreksi kan personen imidlertid spise større portioner, dog stadig ofte med mange individuelle tvangsprægede regler og systemer. Det er en livsstilssygdom med et symptombillede med stor risikoadfærd, der gør at personen kan risikere at glide over i en egentlig spiseforstyrrelse.

Ortoreksi kan ligeledes vise sig som et selvstændigt spiseforstyrrelsesforløb. Og endelig ses ortoreksi som en afsluttende fase på vej ud af anoreksi. I USA har denne spiseforstyrrelse været beskrevet i mere end 10 år. Ser vi ortoreksien på spiseforstyrrelsernes kontinuerte spektrum mellem rask og syg, ligger den i grænselandet mellem risikoadfærd og spiseforstyrrelse. Den er en knivsæg nogle kan balancere deres liv på. Det er en tilstand som er en alvorlig risikoadfærd, eller som kan være en livsstil man hænger fast i på vejen ud af spiseforstyrrelsen. Det er en måde at balance sit liv på, der klart kan være at foretrække frem for den akutte spiseforstyrrelse, hvor livet vælter.

Vi ser ofte ortoreksien hos lidt mere modne personer. Kendetegnene er til dels de samme som ved andre spiseforstyrrelser: f.eks. social tilbagetrækning/isolation, stor afhængighed af familien, lavt selvværd. I værdier og adfærd er der også grundlæggende sammenfald med andre spiseforstyrrelser. Der er ofte en del identitet bundet til livsstilen, og derfor kan det være svært at slippe den. ”Jeg er den der lever rigtig sundt og gør det rigtige, derfor er jeg rigtig god.”

Psykiske mekanismer

• Ortoreksi er tvangsmæssigt yderstyret af sundhedsidealer
• Overbevist om rigtigheden af fanatisk oversund livsstil
• Specialiserer sig i kun at gøre det rigtigste I
• dentitet: Jeg gør det rigtige = jeg er rigtig = mit liv er rigtigt
• Bange for kritik og for at fejle

Tegn på ortoreksi

Følgende test om ortoreksi er hentet fra den amerikanske læge Steven Bratmans hjemmeside. Hvis du kan svare ja til 4-5 af spørgsmålene, er det på tide at være mere afslappet med dine kostvaner. Hvis du kan svare ja til dem alle, har du en velvoksen besættelse af at spise sundt, og skal derfor søge professionel hjælp, mener den amerikanske læge Steven Bratman.

• Bruger du mere end tre timer om dagen på at tænke på sund kost?
• Planlægger du din mad til i morgen?
• Er du mere optaget af indholdet i det, du spiser, end i fornøjelsen ved at spise det?
• Har du oplevet, at efterhånden som du bliver mere tilfreds med din diæt, bliver din livskvalitet ringere?
• Bliver din diæt hele tiden mere strikt?
• Fravælger du oplevelser med mad, du engang nød?
• Føler du mere selvværd, når du spiser sundt?
• Ser du ned på folk, som ikke spiser sundt?
• Føler du skyld eller selvlede, når du spiser mad, du kan lide, men som ikke er på din diæt?
• Betyder din diæt, at du er socialt isoleret? Når du spiser det, du har planlagt, føler du så en fredfyldt følelse af total kontrol?
• Du kan også spørge dig selv: har jeg kontrol over kontrollen, eller har kontrollen kontrol over mig?

Selvskadende adfærd – cutting 

Definition: En viljesbestemt, ikke livstruende, selvpåført kropslig skade, som ikke er socialt accepteret. Der findes ikke et bevidst ønske om at tage sit eget liv. I bred forstand drejer selvskadende adfærd sig om alt et individ gør med (potentiel) skade for sig selv.

Det kan f.eks. være:

• rusadfærd
• cutting
• spiseforstyrrelser
• promiskuitet
• spil
• sex, o.a.
  

25% af kvinder med spiseforstyrrelser har også selvskadende adfærd.

Afhængig af selvskaden

De følelser, der fører til selvskade, svarer til dem, en misbruger oplever ved abstinenser, f.eks. angst, anspændthed og vrede. Som ved et fix eller en rus opleves der et fysisk velbehag ved den fysiske smerte, der for en tid overdøver eller fortrænger den psykiske smerte.

En selvbevarende adfærd

Selvskade optræder ofte i forbindelse med stress eller belastninger. Som nævnt kan det være ved væsentlige ændringer i livssituationen eller ved en problematisk familiehistorie som med tiden er blevet uudholdelig.

Den selvskadende handling er en destruktiv copingstrategi – altså en måde at håndtere nogle svære følelser på. Formålet med handlingen er, at den skal dulme en følelsesmæssig smerte eller fjerne fokus fra den. Selvskade bruges for at forblive rolig, føle kontrol eller blot for at føle noget! På den måde bliver selvskade en måde at genvinde følelsesmæssig kontrol over en situation på.

Selvskade
…er sandsynligvis en af de mindst forståede
og mest misforståede
skambelagte følger
af emotionelle og fysiske
barndoms traumer
Ingen så hvor svært jeg havde det!!!!

Behandlingsstrategi

For et menneske, der skader sig selv, er det rigtigt vigtigt at lære andre måder at håndtere sine problemer på. Dels ved at lære at genkende, hvad det er, der tricker trangen til at skade sig selv (de udløsende faktorer), dels ved at lære at have andre strategier end selvskade parat.Med den rette hjælp og opbakning er det muligt at arbejde med det, der gør, at man bliver nødt til at skade sig selv og – med tiden – at finde på andre og bedre alternativer.

Du skal elske mig mest
når jeg fortjener det mindst
For da behøver jeg det mest